Artikler læst
3.339.606 gange
13/12-2017


Norge afkriminaliserer brug af stoffer

Brug af narkotika skal ikke længere straffes, men behandles. Et flertal i Stortinget vil nu gennemføre en historisk omlægning af norsk narkopolitik.

"Det er vigtigt at understrege, at vi ikke legaliserer cannabis og andre stoffer, men vi afkriminaliserer," sagde Sveinung Stensland, næstformand for Stortingets Sundhedsudvalg.

"Ændringen vil tage noget tid, men det betyder en ændret vision: De, der har et stofmisbrugsproblem, bør behandles som syge og ikke som kriminelle med klassiske sanktioner såsom bøder og fængsel," siger Stensland til VG.